borsen
Lørdag 4. februar 2012
Nyheder Kursinformation
Næste
Nyhed
07-07-2010 09:56
Aktivister blokerer Vestas-projekt


Omkring 60 demonstranter prøvede tirsdag at forhindre vindmøllekomponenter fra Vestas i at blive leveret til vindmølleprojektet Kibby Mountain i Maine USA, som udvikles af TransCanada.

Ifølge lokale medier blev fire miljøaktivister arresteret, herunder en kvinde, som lænkede sig til en anhænger med en vindmøllevinge. En talskvinde fra TransCanada oplyser over for pressherald.com, at det ikke lykkedes aktivisterne at forhindre møllekomponenterne i at nå frem.

TransCanada er i gang med at opføre 22 Vestas-møller på et bjerg nær ved, hvor det i forvejen har rejst 22 møller ligeledes leveret af den danske vindmølleproducent.

Aktivisternes anke mod projektet relaterer sig til størrelsen og møllernes placering på Kibby Mountain. Aktivisterne tror, at projektet vil have en skadelig effekt på bjergets økosystem, herunder på bestanden af losser.

Hændelsen kommer blot få dage efter, at Vestas og selskabets topchef, Ditlev Engel, under Rebildfesten blev mødt af protester.

Netop som Ditlev Engel havde indtaget talerstolen ved Rebildfesten i Nordjylland, fløj et fly med et banner efter sig over Rebild Bakker. Teksten på banneret lød 'Vestas violates nature.' Bag aktionen stod den lokale gruppe 'Thyboer for natur', der kæmper i mod det nationale testcenter for vindmøller, som skal placeres i Thy.

Nyhedsbureauet Direkt
Relaterede nyheder
07-07-2010 09:30 | Investor
Argentina godkender 17 vindmølleprojekter
06-07-2010 16:14 | Investor
Storkunde til Vestas sikrer sig vindparker
06-07-2010 11:50 | Investor
Vestas får ordre på 40 MW
02-07-2010 19:04 | Investor
Vestas-kunde glipper milliarder på markedsuro
-